Skiferie og vintersport

Bjergene, sneen og solen udgør til sammen en fantastisk feriecocktail. En skiferie er dog ikke uden risici. Hvert år kommer mange til skade. Skiløb og snowboarding er meget fysiske sportsgrene, hvorfor din krop skal være godt forberedt og i god form.

Vintersport kan også medføre sygdomme og ubehag, der er frembragt af kulde, de store højder og solen. Derfor er det vigtigt at tage højde for en række ting før og under din vinterferie, så du på sikker vis kan springe ud i dit sneeventyr og komme glad hjem igen uden skader.

Du kan se en række tips fra vores eksperter nedenfor, der kan minimere risici på turen og gøre din skiferie endnu bedre.

1.
Helbred

Snak med din læge inden afrejse

Spørg din læge til råds, inden du planlægger din skiferie, hvis du ikke er i fysisk topform og kun har dyrket sport i begrænset omfang i løbet af året.

Fitness- og udholdelsesprogram

I god tid inden du rejser, bør du have fulgt et regelmæssigt fitness- og udholdelsesprogram (gåture, rulleskøjteløb, løb, cykelture, gå på trapper). Du kan finde et skitræningsprogram med gode videoøvelser her.

Tag det roligt i starten

Du skal undgå overanstrengelser de første 48 timer af din ferie. Dette svarer til den tid, det tager for en sund krop at tilpasse sig højderne.

Varm op

Lav nogle opvarmningsøvelser (fx løb på stedet, benløft, udstrækning, knæbøjninger), inden du tager ud på pisterne. Dine muskler vil takke dig, og det vil forhindre unødvendige uheld.

Hold løbende hvilepauser

Overvurder ikke egne evner, og begynd med at tage de lette pister. Hold pauser regelmæssigt.

2. kostvejledning

Tilpas din kost efter dit aktivitetsniveau

Sørg for, at din kost er tilpasset den fysiske aktivitet. Et varieret morgenmåltid med tilstrækkeligt kalorieindtag, måltider rige på langsomt forbrændende kulhydrater (pasta, ris), men ikke for tungt ved frokost, snacks til pisterne (tørret frugt, energibarer) og et varieret aftensmåltid, så dine batterier kan blive genopladet.

Husk mellemmåltider

Planlæg et let formiddagsmåltid og eftermiddagssnacks til børn.

Drik rigeligt med vand

Drik rigeligt vand og ofte, så du ikke bliver dehydreret, hvilket kan forekomme ved fysisk anstrengelse og pga. kulden.

Drik alkohol moderat

Undgå at drikke alkohol, da det sløver din opmærksomhed og gør dine reflekser langsommere.

3.
Beklædning / udstyr

Beskyt din krop

Du skal bære relevant beskyttelse for at undgå uheld med fx hoved, knæ og håndled, som forekommer meget hyppigt for alpin-skiløbere og snowboardere. Flere og flere vælger at bruge hjelm. Nogle forsikringer kræver, at du bruger hjelm.

Husk hjelmen til dine børn

Børn skal bære hjelm (det kan være obligatorisk på flere populære skidestinationer), da de er mere udsatte og oftere slår deres hoved, når de bliver forskrækkede. Når børn bærer hjelm, reduceres risikoen for hovedlæsioner med 50 %.

Tag varmt tøj på

Skitøj er normalt designet til at sikre kroppens termoregulering og holder derfor en konstant temperatur, mens du står på ski. Sørg for at tjekke vejrudsigten for sol og sne, så du og dine børn kan tage tøj på efter forholdene.

Tjek dit udstyr inden afrejse

Tjek dit udstyrs tilstand inden sæsonen begynder, og få om nødvendigt en professionel til at justere dine bindinger, så de lever op til de aktuelle standarder. Sørg for, at dit skiudstyr passer til din krop samt dit niveau. Det skal desuden omfatte et redningssystem (reflekser, sender-modtager, airbags osv.).

Tag aldrig afsted uden solbriller

UV-stråler er ekstremt kraftige i højderne og kan være skadelige for øjnene! Solbriller eller skibriller af høj kvalitet (de er dyre, og du bør medtage udgiften i dit budget) reducerer lysets intensitet og absorberer og filtrerer strålerne samt beskytter din nethinde mod solens skadelige virkning. Vælg altid briller med 100% UV beskyttelse.

Brug altid solcreme også selv om solen ikke skinner

Beskyt dine børns og dit ansigt med solblokker (afstemt efter jeres hudtype), og påfør den regelmæssigt i løbet af dagen, også selvom det er let skyet eller overskyet. Solen er overraskende stærk i bjergene – også selv om det er koldt.

4.
Sikkerhed

Vær opmærksom og tag hensyn til andre

Når du er på pisterne, skal du være opmærksom på skiltene angående deres tilstand og sværhedsgrad (grøn, blå, rød og sort). Og tag hensyn til andre! Dette er det vigtigste af alt. Vær opmærksom på farten, planlæg din rute, og giv skiløbere under dig forkørselsret. De mest alvorlige uheld forekommer, når to skiløbere kolliderer.

Bær ikke børn på ryggen under skiløb

Stå aldrig på ski med et barn på ryggen. Selvom du mener, at du er en erfaren skiløber, er det ingen garanti for ikke at falde eller kollidere med en anden.

Kend til førstehjælp

I tilfælde af et alvorligt styrt skal du altid følge de gode råd angående førstehjælp – beskyt, alarmér, hjælp. Dæk ofret til, så han/hun ikke bliver kold, og fortæl ham/hende, at hjælpen er på vej.

Off piste-skiløb er farligt og frarådes

Du bør aldrig forlade de afmærkede pister alene. Du skal altid være sammen med en guide eller skiinstruktør, så du ikke farer vild. Mange mennesker dør eller kommer til skade i lavineulykker hvert eneste år.

Tjek vejrudsigten

Vejret er lunefuldt og kan hurtigt skifte. Sørg altid for at følge med i vejrudsigten dag for dag. Vær opmærksom på, at vejret kan påvirke de forskellige ruters sværhedsgrad.

5.
Forsikring

Tegn en rejseforsikring

Sørg for at du har en forsikring, der gælder ved uheld eller sygdom. Det kan blive voldsomt dyrt og en stor økonomisk byrde for dig at lade være, hvis uheldet er ude. Tegn en rejseforsikring og tag på skiferie med visheden om, at du får hurtig hjælp, hvis du får behov for det. Det gælder medicin, hjemtransport, hospitalsophold m.v.

Vent ikke med at gå til læge

Hvis du får problemer, mens du er ude at rejse, skal du ikke vente med at gå til lægen, til du kommer hjem. I tilfælde af helbredsmæssige spørgsmål anbefales det at tale med en læge fra Allianz Global Assistances nødberedskab, som kan yde rådgivning, samt arrangere en konsultation uanset hvor du er.



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.