Rejse med fly

  Spørgsmål før du flyver

Du har omhyggeligt valgt dit rejsemål, men hvordan kommer du der til?Hvor lang er flyveturen? Hvad tid skal du af sted? Hvor lang tid tager det at komme ud af lufthavnen? Har du planlagt en rolig, afslappende ferie eller en spændende og ofte trættende bilferie? Passer rejsemålet godt til din fysiske form og dine daglige vaner?

Før du tager af sted, er det vigtigt at tale med din læge om disse spørgsmål og konsekvenserne af at rejse med fly og en lang flyvetur. Det er især vigtigt i følgende tilfælde:

  • Du er forkølet eller har problemer med bihulerne, ondt i ørerne eller ørebetændelse.
  • Du har en kronisk sygdom, især: insulinkrævende sukkersyge, astma, allergier, epilepsi, seglcelleanæmi, vejrtrækningsbesvær (respiratorisk insufficiens), hjertefejl eller nyrefejl.
  • Du er i behandling for kræft eller immundefekt.
  • Du får panikanfald (agorafobi eller klaustrofobi).
  • Du er blevet opereret for nylig, især i forbindelse med hjertesvigt (angioplastik eller bypassoperation), eller for grøn stær, nethindeløsning eller et problem med det indre øre.
  • Du lider af nyrekolik.
  • Du har anginasmerter.
  • Du er i langvarig medicinsk behandling.
  • Du kan ikke gå op ad trappen uden at miste pusten.
  • Du har for nylig haft et slagtilfælde eller en hjerneblødning.
  • Din læge har opdaget, at du har rytmeforstyrrelser eller overledningsforstyrrelser i hjertet, der kan medføre besvimelse.
  • Du har pacemaker.
  • Du er gravid eller skal rejse sammen med børn.

Stress ved afrejsen

Afrejse er altid stressende og kan få dig til at føle dig nervøs, ubehageligt tilpas, dårlig eller endda medføre, at du falder. Ved at tage følgende nemme forholdsregler kan du undgå problemer:

  • Ankom tidligt til afrejsestedet.
  • Få om nødvendigt nogen til at tage med og hjælpe dig med at tjekke ind og bære din bagage.
  • Tag en let taske med, som du kan have med i flyet, der indeholder din sædvanlige medicin (læg aldrig medicinen i kufferten eller i skabet til håndbagagen over sædet), dit pas, vaccinationspapirer, rejsedokumenter (billetter, boardingpas osv.), penge (kontanter, rejsecheck, kreditkort osv.), lidt toiletsager, så du kan friske dig op, og en stor flaske vand.
  • Undgå at spise stivelsesholdig mad, mejeriprodukter eller vand/sodavand med brus. Gas i fordøjelseskanalen udvides ved store højder og giver en oppustet fornemmelse.Kontakt flyselskabet, hvis du er bange for at flyve. Der findes workshops, som kan hjælpe dig over din frygt. Spørg din praktiserende læge. Han/hun kan også rådgive og berolige dig.

Rejse med fly

Luften i et fly er meget tør (den relative fugtighed er under 10 %), og den relative højde er på 1.500-2.500 m. Disse to faktorer kan medføre forskellige former for ubehag, som nemt kan afhjælpes. Du skal blot følge nedenstående råd:

  • Sådan reducerer du problemet med tør luft: Drik mindst 1 l vand uden brus hver fjerde time, tag eventuelle kontaktlinser ud, eller fugt dem vha. øjendråber i engangspakker, eller brug desinficerende øjendråber, der modvirker betændelse, og som din optiker har anbefalet.
  • Sådan reducerer du risikoen for årebetændelse: Sørg for at løsne tøjet (som allerede bør være løstsiddende), undlad at have stramme bukser på, snør snørebåndene op, tag skoene af, og tag et par behagelige strømper på. Undlad at blive siddende under hele turen, men rejs dig regelmæssigt og gå rundt i flyet. Hvis du ikke har mulighed for at komme op at gå regelmæssigt, skal du bevæge dig i sædet og sørge for at røre alle muskelgrupperne i fødderne, læggene og lårene. Slap derefter af i alle muskler, og træk vejret dybt og langsomt. Din praktiserende læge kan ordinere en behandling, der passer til din situation, f.eks. støttestrømper eller medicin til styrkelse af årerne eller endda antikoagulanter.
  • Sådan reducerer du risikoen for luftsyge: Vælg et sæde nær midten af flyet, hvis det er muligt, undgå at spise store måltider og drikke alkohol, og forsøg at sove. Tag om nødvendigt en svag receptpligtig sovepille, der nemt opløses i kroppen, og som er beregnet til at hjælpe mod luftsyge.Under flyveturen er der reduceret tryk i flyet. Det er lidt ligesom at bevæge sig i høje bjerge. Der er derfor risiko for ørebetændelse (otitis), fordi barometeret falder. Risikoen er endnu større, hvis du er forkølet, nemt får ørebetændelse eller har problemer med bihulerne. I begyndelsen af flyveturen skal du ofte synke spyttet, tygge tyggegummi eller sutte på et bolsje. Lær at bruge Valsalvas manøvre: Hold dig for næsen, luk munden, og ånd ud (hold vejret), og synk derefter flere gange. Før afrejsen kan din læge også give dig en recept på antibiotika, et smertestillende middel, et middel mod betændelse og en lokalt virkende vasokonstriktor til næsen.

  På rejsemålet

Lige så snart du er ankommet, så giv dig tid til at slappe af og gerne med benene oppe. Tidsforskellen føles som regel værst, når man flyver fra vest til øst. Jetlag vil derfor føles værre, når du flyver fra Europa til Asien, og når du vender tilbage til Europa efter en tur til USA. Det tager lige så mange dage at vænne sig til tidsforskellen som tidsforskellen i timer. Hvis du er i medicinsk behandling, skal du sørge for gradvist at tilpasse dig den lokale tid. Hvis det er nødvendigt, kan du begynde at tilpasse dig rejsemålets tidszone med en time om dagen to eller tre dage før afrejsen.

Når du er ankommet, er det meget vigtigt, at du med det samme begynder at følge de lokale spise- og sovetider. Sørg for hurtigt at tilpasse dig den lokale døgnrytme. Lys spiller også en stor rolle for tilpasningen af dit biologiske ur. Kort sagt er det vigtigt at være vågen om dagen og sove om natten!

Hvis du får problemer, mens du er ude at rejse, skal du ikke vente med at gå til lægen, til du kommer hjem. I tilfælde af helbredsmæssige spørgsmål anbefales det at tale med en læge fra Allianz Global Assistances nødberedskab, som kan yde rådgivning, samt arrangere en konsultation, uanset hvor du er.



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.