Førstehjælpsudstyr

Sådan forbereder du dit førstehjælpsudstyr

Først skal du adskille din daglige medicin (sædvanlige behandlinger, antikonception, malariapiller) fra tingene/medicinen til nødsituationer (ikke brugt så tit).

Udstyret skal anvendes i nødsituationer. Medicintasken bør være lille og kompakt, så du nemt kan tage den med dig rundt på alle udflugter; den bør være i en lys farve, så du nemt kan finde den og ikke glemmer den på hotellet eller vandreturen. Sørg for at vælge en version med en ophængsstrop. Dette vil ikke kun gøre det nemmere at komme ind i forskellige rum, men dét at den kan hænges op, sikrer også ordentlig hygiejne, uanset omgivelserne.

Her er nogle tips, der skal hjælpe dig med at sammensætte dit førstehjælpsudstyr i en passende medicintaske:

  • Kontrollér indholdet hvert år, og opdater det om nødvendigt: Kassér medicin eller produkter hvis udløbsdato er overskredet eller som har været udsat for meget høje temperaturer under en tidligere rejse (især meget varme eller fugtige lande).
  • Husk for hver rejse at tilpasse indholdet i tasken til destinationslandet. Hvis du f.eks. rejser til USA, er det unødvendigt at overlæsse tasken, mens det ved rejser til den centrale del af Kina, Yemen eller Andesbjergene er nødvendigt med en komplet medicintaske.
  • Du skal også tage hensyn til, hvor længe du skal være væk og planlægge derefter.
  • Husk at medbringe væske, specielt hvis der er små børn med på rejsen! Vælg flasker med skruelåg og lufttætte flasker, der ikke lækker under en lang flyvetur eller pga. ændringer i lufttrykket. Vælg små, solide plastikflasker, som fås på dit lokale apotek eller i en sportsbutik. Enkeltdosis- og engangsflasker er altid bedst.
  • Brug plastikposer med lynlåslukning til at beskytte dine sarte ting og vigtige dokumenter mod fugt (tabletter, piller, kapsler, men også dit pas, recepter på medicin, vaccinationskort...).

Pakkeliste

Den følgende liste er kun ment som en vejledning til hvad du kan tage med og er på ingen måde udtømmende til dit førstehjælpsudstyr:

  • Notér alle nødtelefonnumre.
  • Husk at medbringe et termometer, specielt hvis du rejser med børn.
  • Pak universalsakse, sikkerhedsnåle, pincet til at fjerne splinter med, tilspidsede rustfri synåle, vatpinde, en engangslighter, et brudsikkert lommespejl, hygiejnebind eller tamponer, kondomer og én eller to plastikaffaldsposer.
  • Medbring absorberende bomuldsvat og et antiseptisk middel (70° alkoholdesinfektionsmiddel eller jodsprit, medmindre du er allergisk over for jod) til skrammer, snitsår og rifter. Forbehandlede desinficerende tamponer er mere hygiejniske og mere praktiske: Spørg din apoteker til råds. Det kan også altid anbefales at bruge små enkeltdosisflasker med antiseptiske midler.
  • Medtag stofbandager eller tilsvarende, selvsiddende bandager, der ikke klæber til huden, hæfteplastre eller plastre til vabler, klæbende hæftestrimler samt et udvalg af bandager til snitsår og andre små sår.
  • Cremer og salver til forbrændinger og solskoldninger.
  • Beskyttelse mod myggestik ved at medbringe myggemiddel og evt. myggenet eller "myggemiddelvæger".
  • Medbring om nødvendigt vandrensningsapparater og C-vitaminer til at skjule smagen af det desinficerede vand og hjælpe dig med at overvinde tidsforskellen og træthedsanfald. Men pas på! Dosis er begrænset til 1000 mg C-vitamin pr. dag for voksne og skal tilpasses i forhold til barnets vægt.
  • Hvis du bruger kontaktlinser, skal du huske at medbringe et hylster og renseprodukter (desinfektionsmiddel, sæbe, neutralisatorer, saltopløsning).
  • Glem ikke antikonception. Vær opmærksom på tidsforskellen mht. mini-piller/p-piller og ubehagelige bivirkninger ved brug af anden medicin, som f.eks. medicin mod betændelse. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.
  • Medbring ikke sprøjter eller kanyler (medmindre du kan dokumentere dit behov herfor), da sikkerhedsmedarbejderne i tolden og lufthavnen i visse lande kan være ret emsige, når de gennemgår din bagage.

Medicin til nødsituationer

Enhver form for selvmedicinering uden professionel medicinsk rådgivning kan være meget farlig. Det er utroligt vigtigt at få klarlagt dosis, hvordan de skal bruges samt om de må tages sammen med andre typer medicin, sammen med din læge, før du tager af sted på din rejse.

Medbring førstehjælpsudstyr til behandling af gener, smerter eller sygdomme, der måtte opstå under din rejse:

  • Medtag søsygepiller eller medicin mod kvalme for at forebygge kvalme, opkastning eller transportsyge
  • Sørg for at have piller mod diarré med for at forebygge diarré, især hvis du rejser til troperne eller områder, hvor du er nødt til at ændre spisevaner. Og husk, at den bedste forebyggelse er god hygiejne. Vask hænder ofte og sørg for, at dine fingernegle er korte. Hvis du skulle få diarré, så sørg for at få nok væske.
  • Tag syreneutraliserende piller ved halsbrand og bandage om maven, hvis du har en sart mave.
  • Medtag et lettere smertestillende middel, som f.eks. paracetamol eller aspirin, samt noget receptpligtig medicin mod betændelse. Sørg for ikke at tage tabletterne mod betændelse på tom mave, og vær omhyggelig med at overholde dosis, specielt mht. børn. Disse kan også have en antikoagulerende virkning. Spørg din læge mht. deres interaktioner med din anden personlige medicin. Søg straks læge, hvis du får pludselige eller usædvanlige smerter eller feber.
  • Sørg for at medbringe lokalt kløestillende creme, salve eller tabletter for at lindre kløe. Bed din læge om en recept. Din læge vil også forklare om bivirkningerne, især den døsighed, som du kan opleve pga. antihistaminerne.
  • Mod herpes og forkølelsessår: Recept på hudcreme. UV-stråler kan reaktivere virussen i 24-48 timer, og træthed efter rejsen kan fremprovokere et voldsomt udbrud.
  • Ligeledes på recept: Antiseptiske øjendråber, malariapiller, antibiotika, om nødvendigt svage sovepiller samt medicin til småbørn eller andre børn, der er med på rejsen.



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.