Allergi og astma

  Før rejsen

Der er praktisk talt ingen grund til, at personer med astma og allergi ikke kan tage ud at rejse. Selv om din lidelse er alvorlig, bør det ikke afholde dig fra at rejse. Du skal blot opfylde to betingelser: Du skal kende din krop og vide, hvordan den reagerer, og du skal følge din læges anvisninger til punkt og prikke. Din astma eller allergi skal være under fuld kontrol, før du tager ud at rejse. Gå til lægen en uge før afrejsen. Dermed har du tid nok til at vænne dig til en eventuel ændring i allergibehandling før rejsen.

Ud over de ting/den medicin til nødsituationer, som alle rejsende bør have med, skal du medbringe tilstrækkelige forsyninger af din sædvanlige medicin plus ekstra forsyninger. Bed din læge om medicin, som du kan tage, hvis din tilstand forværres: antihistaminer, binyrebarkhormon og endda adrenalin, så du kan handle hurtigt, hvis uheldet er ude. Lægen kan også give dig en recept på antibiotika, som du kan tage med, især hvis du rejser til lande, hvor apotekerne ikke ligger inde med særlig mange varer. Du skal være forsigtig! Al medicin, som du tager efter eget valg, er farlig, og du må kun tage den i nødsituationer, hvor det er umuligt at få en vurdering fra en læge eller sygeplejerske.

Rejsende, der har astma, skal altid medbringe deres normale inhalator. Hvis du har og kan bruge et peakflowmeter, kan det i mange tilfælde hjælpe dig med at forudse problemer.

Hvis du lider af en kronisk sygdom eller har en kompliceret sygehistorie, skal du bede din læge om at skrive en komplet medicinsk beskrivelse – helst på engelsk. Den skal indeholde et overblik over din situation (baggrund, beskrivelse af din sygdom, tidligere sygdomstilfælde, resultatet af nylige tests osv.) og en beskrivelse af din sædvanlige behandling.

Afvig aldrig fra din sædvanlige behandling, selv ikke når du sidder i flyet. Sørg for altid at have medicinen på dig, og medbring en kopi af din recept, hvor der står det internationale navn på den forskellige medicin, dvs. DCI (almindelig international betegnelse). DCI for aspirin er f.eks. acetylsalicylic acid. Dermed kan du få ny medicin eller hurtigt finde tilsvarende medicin, uanset hvor du er.

Under rejsen

I flyet

Luften i fly er meget tør og ofte kold, hvilket kan udløse astmaanfald – især når man er stresset. Hvis du følger din normale behandling og drikker rigeligt (en liter vand for hver fjerde time i flyet), kan du forebygge anfald. Luften i fly er desuden meget ren takket være specialfiltre, hvilket forhindrer støvmider osv. i at komme ind i flykabinen.

På rejsemålet

På trods af, hvad mange tror, findes der faktisk ikke noget, der hedder solallergi, men der findes noget, der hedder fotosensitivitet. Visse lægemidler til langvarig behandling, især med antibiotika, kan medføre fotosensitivitet og udløse symptomer, hvis man udsættes for sol under behandlingen. Derudover kan uv-stråling og varme solstråler forårsage hudskader, lige fra let irritation til svære solskoldninger og øge allerede eksisterende symptomer på hudallergi.

Ud over at undgå medicin, som tidligere har medført problemer, skal du også undgå alle behandlinger, du ikke er fortrolig med. Det samme gælder ved fødevareallergi. Du skal være opmærksom på, at visse eksotiske fødevarer (især skaldyr) og visse tilsætningsstoffer (især sulfider, som findes i hvidvin og tørret frugt) kan udløse stærke allergiske reaktioner. Lær at læse etiketter, og læs, når det er muligt, hvilke ingredienserne der er i den mad, du spiser.

Der er luftforurening i alle store byer. Prøv at undgå at gå lange ture i disse byer, især når det er meget varmt og/eller, hvis der er meget trafik. Som overalt i verden virker tobaksrøg irriterende på lungerne.

Du skal følge samme regler for at dyrke sport på ferier, som du gør derhjemme. Tænk omhyggeligt over, hvilken sport du vælger. Dykning er formelt kun forbudt for personer, der har astma. Fordi tør luft, der er for kold eller for varm, kan udløse et anfald, er det bedst at varme langsomt op, før du starter på en fysisk aktivitet, og drikke meget vand. Hvis din læge anbefaler det, skal du bruge et middel til at udvide luftvejene (bronkodilator), før du begynder på en fysisk aktivitet. Tving ikke dig selv til at være aktiv, hvis du er forkølet, eller hvis der er for meget forurening eller pollen i luften. Stop øjeblikkeligt al aktivitet, hvis du mærker, at der er optræk til et anfald, og tag den medicin, din læge har ordineret.

Hvis du får problemer, mens du er ude at rejse, skal du ikke vente med at gå til lægen, til du kommer hjem. I tilfælde af helbredsmæssige spørgsmål anbefales det at tale med en læge fra Allianz Global Assistances nødberedskab, som kan yde rådgivning, samt arrangere en konsultation uanset hvor du er.

Valg af rejsemål

Personer med allergi er ofte bange for, at de vil opdage nye allergier i udlandet. Det er rigtigt, at der er mange elementer, der kan udløse allergi. Det ændrer sig fra region til region og er helt muligt at forudsige. Ikke desto mindre er allergiers mekanismer og symptomer som regel altid meget ens, og behandlingen varierer ikke, eller varierer kun ganske lidt, uanset, hvor du rejser hen.

Du bør dog undgå meget tørre eller blæsende regioner (ørkenvinde, hvis du astma) og steder, hvor der er mange af de ting, der udløser din allergi (f.eks. tigerreservater, hvis du er overfølsom over for katte osv.). Når det er muligt, skal du vælge rejsemål med et godt sundhedsvæsen.



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.