Inspiration og tips til fodboldrejser i Europa

Elsker du fodbold? Drømmer du om at se dit favorithold eller din yndlingsfodboldspiller spille på et af Europas store fodboldstadions? Så er en fodboldrejse sikkert noget for dig. Planlæg rejsen selv eller find en arrangør, der planlægger fodboldrejser til Europas topligaer, så du kan opleve den helt fantastiske stemning, der er på en af de europæiske stadions. Få inspiration og tips til fodboldrejser i Europa her.

   

Planlæg selv, hvis du har tiden og lysten til det

Kan du ikke vente med at komme af sted på en fodboldrejse, kan du vælge at planlægge rejsen selv. Vær dog opmærksom på, at det kan være tidskrævende at arrangere det hele selv, især hvis du ikke er vant til at planlægge og bestille fly, hotel eller anden overnatning, mad og billetter. Fly er ofte det hurtigste og billigste. Går rejsen til Tyskland, kan bil eller tog være en alternativ mulighed. Herunder får du tre vigtige tips til planlægningen af din fodboldrejse:

  

1. Bestil i god tid

Bestil fly, hotel og kampbilletter i rigtig god tid, især billetter til store fodboldkampe bliver udsolgt hurtigt. Du kan også være heldig at få en god rabat, hvis du køber i god tid.

   

2. Tjek transportmuligheder og tidsforbrug

Husk også at tage højde for anden transport ud over selve rejsen. Det er som regel billigere at bo langt fra centrum, men det tager ofte lang tid at komme frem og tilbage. Tjek de offentlige transportmuligheder. Vurdér hvad der kan betale sig, og hvad du vil bruge din tid på. Jo kortere ophold, jo vigtigere er det, at du ikke skal bruge for lang tid på at komme hen til kampen eller kampene og eventuelle seværdigheder.

  

3. Forsikringer og EU-sygesikringskort

Husk eventuelle rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer samt det blå EU-sygesikringskort.

  

Køb en pakkerejse og spar tid

Har du ikke tiden til at planlægge hele rejsen lige fra bestilling af tog og/eller fly, overnatning, køb af billet til fodboldkampen m.m., kan du i stedet vælge at købe en pakkerejse, hvor der er tænkt på det hele. Det er ikke nødvendigvis dyrere end, hvis du selv planlægger rejsen.

Hvis du vælger pakkerejsen, kan du med fordel have udtænkt en ønsket plan for rejsen, så du kan fortælle om dine ønsker til rejsebureauet.

  

Hvor skal du rejse hen og se en fodboldkamp live på stadion?

Er du fan af et bestemt hold, ved du måske allerede, hvor de skal spille. Ellers kan du fx søge efter information på klubbens hjemmeside eller forhøre dig hos rejsebureauet, hvor du bestiller din rejse. Du vil ofte kunne købe kampbilletter direkte på klubbens hjemmeside.

 

England er et populært fodboldrejsemål

Fodboldrejser til England er meget populære. Mange danskere tager til London, Liverpool og Manchester, som er store fodboldbyer. De kommer for at se kendte klubber som Chelsea FC, Arsenal FC, Liverpool FC, Manchester United og Manchester City. I London er der kampe hver uge. Det giver dig måske mulighed for at se mere end en fodboldkamp. 

 

Spanien har to af verdens største fodboldklubber

Spanien er også et meget populært fodboldrejsemål. I Spanien finder du to af verdens største fodboldklubber, Real Madrid og FC Barcelona, og de to imponerende fodboldstadions, Camp Nou og Santiago Bernabéu.

 

Den næste fodboldrejsedestination

Har du allerede været af sted på en eller flere fodboldrejser, kan du herunder finde inspiration til den næste fodboldrejsedestination.

De 10 største stadions målt på tilskuerkapacitet i Europa

  1. Camp Nou, Barcelona
  2. Wembley Stadium, London
  3. Stade de France, Paris
  4. Santiago Bernabéu, Madrid
  5. Signal Iduna Park, Dortmund
  6. Giuseppe Meazza, Milano
  7. Atatürk Olympic Stadium, Istanbul
  8. Old Trafford, Manchester
  9. Allianz Arena, München
  10. Olympiastadion, Berlin

De 5 største stadions målt på tilskuerkapacitet i verden

  1. Rungrado May Day Stadium, Pyongyang, Nordkorea (150.000 tilskuere)
  2. Salt Lake Stadium, Kolkata, Indien (120.000 tilskuere)
  3. Estadio Azteca Stadium, Mexico City, Mexico (105.064 tilskuere)
  4. Bukit Jalil National Stadium, Kuala Lumpur, Malaysia (100.200 tilskuere)
  5. Camp Nou, Barcelona, Spanien (99.354 tilskuere)

5 spektakulære fodboldstadions i Europa

  1. Estadio La Peineta, Madrid, Spanien
  2. Santiago Bernabeu, Madrid, Spanien
  3. Timsah Arena, Osmangazi/Bursa, Tyrkiet
  4. Parc Olympique Lyonnais, Décines-Charpieu, Frankrig
  5. Estadio Municipal de Braga, Braga, Portugal

   

Oplev byen, når der ikke bliver spillet kamp

På en fodboldrejse er der fodboldpauser. Selv om du måske kan nå at opleve flere kampe, vil der være tid til andre ting. Tager du til en af de store foldboldbyer, har du mulighed for at lege turist og se nogle af de andre seværdigheder, der er i byen.

Du kan også tage på en god restaurant og få en kulinarisk oplevelse eller gå efter typiske nationale retter. Det er en god idé at have planlagt dette inden afrejsen. Køb billetter eller bestil en plads på forhånd. Du undgår unødvendig ventetid og at må gå forgæves, fordi andre har haft samme gode idé og kom før dig.

   

Mange spiller fodbold, endnu flere kigger på

Fodbold er en højt elsket sportsgren. Der er rigtig mange, der spiller fodbold og endnu flere, der kigger på. Fodbold kan samle mange forskellige mennesker, fælles for dem er, at de elsker fodbold. Mange større byer har et stadion, hvor der er tilskuerpladser, så fodboldfans kan se fodboldkampen direkte. Vigtige fodboldkampe bliver vist på TV, så flest mulige mennesker kan se kampen og heppe på deres hold hjemme i stuen.

   

Fodbold i fritiden

Der er foreninger, hvor almindelige mennesker kan spille fodbold i deres fritid, og hvor det primært handler om at have det sjovt sammen og få motion. De spiller ofte på fodboldbaner, hvor der ikke er tilknyttet overdækkede tilskuerpladser. Her må eventuelle tilskuere stå op, sidde på græsset eller have en klapstol med.

   

Professionelle fodboldhold

Mange byer har deres eget lokale fodboldhold. De store fodboldklubber og fodboldhold er verdensberømte og tiltrækker tilskuere fra hele verden. Det betyder et massivt behov for tilskuerpladser til de helt store fodboldkampe. Der er derfor blevet bygget enorme stadions rundt om i verden, der har en imponerende tilskuerkapacitet. Mange betragter FC Barcelona som den største fodboldklub i verden. FC Barcelonas hjemmebane Camp Nou er det største fodboldstadion i Europa.

Rigtig god fornøjelse!

 

Allianz

Global leder indenfor forsikring og assistance

Rejse-forsikring

Få et tilbud online!

Flere blog-indlæg

5 af de bedste amerikanske 
flodkrydstogter

Top 10 oplevelser i USA

Tips til cykelferien:
Bliv godt forberedt



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.