Tips til cykelferien

Sådan bliver du godt forberedt til turen

Nogle kan næsten ikke vente med at begynde cykelferien rundt i Danmark eller Europa. Andre bliver trætte bare ved tanken om en uge med pedaler og ømme ben. Hvis du aldrig har været på cykelferie, er ideen om lange kilometer i sadlen, smerter i balderne og forpustet bjergvejskørsel måske skræmmende. Men mange er yderst begejstrede for den følelse af frihed og fred, en cykelferie giver. Så hvorfor ikke prøve en ferie på cykelstier og landeveje? I denne artikel finder du en række tips, der vil hjælpe med at gøre cykelferien endnu bedre.

   

Hvordan vælger jeg destinationen for en cykelferie?

Du kan naturligvis begynde din cykelferie fra din hoveddør. Fordelen ved dette er, at du ikke skal bruge anden transport end din egen cykel – pak cykeltaskerne, og ferien er i gang. Men hvis du ønsker andre eventyr, og vil udforske et nyt landskab, er det muligt at begynde cykeldelen af turen fra andre destinationer. Det er for det meste ganske let at medbringe din egen cykel i toget i Europa. Ligeledes kan du tage cyklen med på flyveren mod et ekstra gebyr. Giv i så fald dit flyselskab besked på forhånd, ofte kan cykelbagage bestilles direkte på flyselskabets hjemmeside.

Afstand er med andre ord ingen hindring for en spændende cykelferie. Drømmer du f.eks. om en smuk cykeltur langs kysten i Portugal? Eller vil du krydse Danmark fra Skagen til Gedser på cykel? Det er alt sammen muligt, når blot du forbereder dig godt.

  

Vær realistisk

Sørg for, at du har et realistisk billede af hvilken slags rytter du er, når du planlægger ruten. Du kan sagtens sætte dig som mål at køre 150 kilometer om dagen, men kun hvis du rent faktisk vil nyde at cykle så langt. Er du ikke i Tour de France form, eller hvis I finder det mere behageligt med regelmæssige pauser og kørsel i et behageligt tempo, vil målet med de 150 kilometer hurtigt føre til gnavne og modvillige medcyklister. Derfor skal du vælge en rute, der passer til dine behov og form. Det er også godt at variere ruteplanlægningen. Tag en hviledag efter længere strækninger, eller planlæg en kortere distance dagen efter.

   

Sørg for gode cykelkort

Sørg for at have gode cykelkort til det område du skal rejse i. Det kan enten være elektronisk på f.eks. en ipad eller e-reader, eller godt gammeldags papir. Fordelen ved cykling er, at det giver en masse frihed. Netop derfor er det er rart at vide, hvor de smukkeste cykelruter er. Du kan altid undervejs afvige fra planen og undersøge en særligt spændende rute eller vej.

  

Forbered dig fysisk til din cykelferie

Hvis du tager på cykelferie uden at have trænet, vil du hurtigt blive træt af livet i sadlen. Et kuperet landskab kan se nok så fredeligt ud, men på cykel kræver det masser af udholdenhed! Planlæg derfor din ferie lang tid i forvejen, så har du tid til at træne og udforske de lokale cykelstier. Start med et antal ture om ugen, du nemt kan håndtere. Øg disse træningspas med omkring 10% per uge. Inden afrejsen kan du tage to længere cykelture på én weekend. På den måde får du opbygget muskler, og træner på samme tid din udholdenhed.

  

Gør cykelferien sjov

Husk, at først og fremmest skal din cykelferie være sjov. Planlæg cykelruter med spændende seværdigheder og hav plads til fleksibilitet i planlægningen. Du behøver ikke cykle hundredevis af kilometer hver dag for at nå den næste by. Bliv i stedet længere de steder du kan lide, du kan for det meste tage et tog, hvis det kniber med tiden til sidst. Det gode ved en cykelferie er netop at nyde de spændende ruter og stop på turen. Målet er rejsen, ikke destinationen.

  

Hvordan pakker du til din cykelferie?

Alle har forskellige behov til feriepakningen, men på en cykelferie er der er nogle ting, der er uundværlige. Sørg for, at dit cykeltøj er godt og behageligt og allerede kørt ind. Intet er mere irriterende end syninger der driller dit knæ eller for stramme sko. Nedenfor er en liste over nogle af de ting, du bør huske at pakke.

Nødvendigheder:

  • Pas
  • Kreditkort og kontanter
  • Forsikringsdokumenter (for eksempel årsrejseforsikring fra Allianz Global Assistance)
  • Oplader til mobiltelefon og andet udstyr
  • Eventuelt kamera på hjelm

Cykeltøj:

  • De fleste bruger cykelshorts med indlagt pude, men du kan også vælge almindelige cykelshorts
  • Cykeltrøje med korte ærmer
  • Cykelhandsker
  • En langærmet trøje til de kølige morgener på cyklen
  • Naturligvis skal cykelhjelmen med
  • En vind og vandtæt jakke
  • For kvinder, er en komfortabel sports-bh et must
  • Solbriller
  • Vandflasker
  • Tænk også på tøj du har brug for, når du træder af cyklen. De fleste restauranter ser gerne mere formelle outfits end cykelshorts

Medicinske forsyninger:

  • Smertestillende medicin
  • Insektspray
  • Et førstehjælpssæt

Tilbehør til cyklen

  • Udstyr til reparation af fladt dæk
  • Cykelpumpe
  • Cykel lås
  • Cykelcomputer
  • Ekstra slange og eventuelt en ekstra kæde

   

Rigtig god fornøjelse!

 

Allianz

Global leder indenfor forsikring og assistance

Rejse-forsikring

Få et tilbud online!

Flere blog-indlæg

Færdselsregler i udlandet: Sådan kører du korrekt

Dagsudflugt:
Dagstur til udlandet, kan man det?

Rejsetips: Thailand med børn



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.