All Inclusive
rejser
– for og imod

Du har sikkert enten hørt om All Inclusive rejser eller allerede været på en rejse, hvor du valgte All Inclusive. Der er både fordele og ulemper. Skal du ud at rejse og trænger til en genopfriskning af All Inclusive rejser - for og imod, så får du dem lige her.

   

Fordele ved All Inclusive rejser

1. Du har styr på økonomien
Du har betalt for stort set alt, så det er begrænset, hvor mange penge du skal bruge yderligere under dit ferieophold. Har du et bestemt rejsebudget, kan du med All Inclusive sikre dig, at budgettet ikke bliver overskredet.

2. Du har fuld forplejning hele dagen
Du skal ikke tænke på, hvor du skal finde dit næste måltid. Du har fuld forplejning hele dagen, alle dage. Rejser du sammen med andre, kan det være en stor fordel, at I ikke skal finde et sted at spise hver dag. Det kan ofte være svært at blive enige om både sted og maden.

3. Har du børn med, er der ofte god underholdning inkluderet
Har du børn med, vil All Inclusive ofte inkludere underholdning og forskellige aktiviteter for børnene. Det gør ofte ferieopholdet sjovere for børnene, og de får mulighed for at lege med andre børn.

  

Hvem har stor fordel af at vælge All Inclusive?

Personer, der ønsker at tilbringe størstedelen af tiden på og omkring hotellet. Det kan fx være småbørnsfamilier, der er bundet af fx middagssøvn og andre faste rutiner. De har brug for trygge rammer, et varieret udvalg af børnevenlige retter morgen, middag og aften og nem adgang til drikkevarer og mellemmåltider i løbet af dagen. Ældre ægtepar, kærestepar og singler, der ønsker at slappe fuldstændig af ved poolen og kun ønsker at være i nærområdet, kan også have stor fordel af at vælge All Inclusive.

Det skaber ro at have betalt for alt på forhånd. Det er meget nemt og bekvemt. Er børnene lidt større, kan de selv hente mad, is og drikkevarer efter behov. De voksne kan på tilsvarende vis hente forsyninger og behøver ikke at have penge op ad lommen hele tiden.

  

Ulemper ved All Inclusive rejser

1. Du er lidt bundet til hotellet
Du er lidt bundet til hotellet og spisetiderne. Nogle hoteller tilbyder at lave madpakker, men ofte bliver du nødt til at vende tilbage til hotellet for at spise. Det gør det mindre attraktivt at tage på heldagsudflugter eller længere formiddags- og eftermiddagsture, fordi du så mister et eller flere måltider, som du har betalt for.

2. Ved længere ophold kan maden blive for ensformig
Mange hoteller serverer mange af de samme retter i løbet af ugen, og kvaliteten af maden er ikke altid den bedste. Er du kun af sted en uge, går det sikkert fint, men er du af sted i fx to uger, kan du nå at blive træt af maden. Når du har betalt for maden, er du mindre tilbøjelig til at spise på en af de spændende restauranter, der er i byen, hvor du bor eller i de byer, du besøger. Du kan vælge at se bort fra dette og spise ude alligevel, men det ødelægger den økonomiske fordel ved All Inclusive, især hvis du gør det flere gange.

3. Du får færre oplevelser med de lokale og lokalområdet
Ved at vælge All Inclusive vil du få færre oplevelser med de lokale og lokalområdet. Hvis rejsens primære formål er afslapning, kan det være lige meget, men ønsker du at opleve en anden kultur, møde de lokale, opleve naturen eller se noget nyt, vil dét at vælge All Inclusive begrænse dig, fordi du skal spise på hotellet.

 

Hvis du ikke vælger All Inclusive

1. Du kender ikke rejsens samlede omkostninger inden afrejse
Vælger du at købe en rejse uden All Inclusive, ved du ikke helt præcist, hvad din rejse kommer til at koste på forhånd. Madudgifter i løbet af ferieopholdet kan blive en betydelig post i det samlede regnskab. Det er ofte dyrt at spise ude. Mange bliver overraskede over prisniveauet. Du kan på forhånd lave et madbudget, så du ved, hvor meget hvert måltid må koste. Det er ikke sikkert, at det holder helt, men det kan være en stor hjælp. Du kan desuden overveje at købe en billigere rejse, som passer til et realistisk madbudget. Morgenmad er ofte inkluderet i et hotelophold, og det er meget praktisk. Du kan eventuelt tilkøbe frokost og/eller aftensmad en eller flere dage. Du kan også vælge at bo i en hotellejlighed, hvor du selv kan lave mad.

2. Du har større frihed til at tage på lange udflugter
Du har større frihed til at tage på længerevarende udflugter, når du fravælger All Inclusive. Du kan i højere grad tage på heldagsudflugter, hvor der er mad inkluderet eller selv planlægge ture og finde spisesteder. Du kan tage tidligt af sted og komme sent hjem. Du er uafhængig af hotellets spisetider. Der er større plads til spontanitet.

3. Du kan bedre begrænse mængden af mad og drikke
All Inclusive betyder ofte, at der er en kæmpe buffet med masser af mad og mange forskellige drikkevarer ved hvert måltid. De fleste har svært ved at begrænse indtaget af mad og drikke, når der er så mange fristelser. Fravælger du All Inclusive, kan du bedre styre eller kontrollere hvad og hvor meget, du spiser, da du selv skal vælge det og købe det.

  

Uanset hvilken type rejse der tiltaler dig mest, ønsker vi rigtig god tur!

Allianz

Global leder indenfor forsikring og assistance

Rejse-forsikring

Få et tilbud online!

Flere blog-indlæg

Mindre kendte steder på De Kanariske Øer

6 fantastiske steder at tage hen i Portugal

All Inclusive rejser,
for og imod



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.