Færdselsregler i udlandet:
Sådan kører du sikkert og korrekt

I sommerferien er bilferie sydpå en yderst populær ferieform - gennem Tyskland og videre til solen i Frankrig, Spanien eller Italien. En tur i bil til en af disse destinationer tiltrækker mange mennesker år efter år. På køreturen gennem Europa er det vigtig at holde sig til de lokale færdselsregler - og det kan nogle gange være sværere end man havde forestillet sig.

   

Andet land, andre færdselsregler

Mange tror, at trafikreglerne i hele Europa er de samme som i Danmark. Det er dog langtfra sandt. Hastighedsgrænser, promillegrænser og andre sikkerhedsregler varierer meget fra land til land. For at gøre dette lettere har EU udviklet en gratis app: GoingAbroad, ligesom du på deres hjemmeside kan finde mere detaljerede oplysninger om trafikregler og love i udlandet.

   

Færdselsregler i andre lande: de væsentligste forskelle

For at gøre det nemt har vi samlet nogle forskelle i nogle af de mest populære feriemål. Så har du allerede de grundlæggende oplysninger om kørsel på din ferie i udlandet. Det er dog langtfra de fulde regelsæt, hvorfor du bør undersøge reglerne nærmere inden afrejse.
Færdselsregler i Frankrig

   

Færdselsregler i Frankrig

I Frankrig kan man ofte køre 130 km/t på motorvejen. På motorveje beliggende i et bebygget område er dette dog reduceret til 110 km/t. Så vær altid opmærksom på trafikskiltene på vejen! I vådt vejr, er hastighederne begrænset til henholdsvis 110 km/ t og 100 km/t. På ringvejen omkring Paris, der ofte anvendes af turister, må du køre op til 70 km/t. Endeligt er det ikke længere påkrævet at have en alkoholtester i bilen.

   

Færdselsregler i Italien

I mange byer må du ikke køre i centrum uden tilladelse. Ofte er det ikke godt markeret med skilte, derfor er det en god idé at parkere uden for byen. For cyklister er en refleksvest påkrævet om natten uden for bygrænsen.

På motorvejen kan du de fleste steder køre 130 km/t, på andre veje 110 eller 90 km/t. Så vær opmærksom på skiltene. Uden for bygrænsen skal du endvidere have dine nærlys tændt også om dagen.

   

Færdselsregler i Tyskland

I Tyskland er man forpligtiget til at lave et nødspor ved kødannelser. Bilerne i venstre kørebane holder til venstre og bilerne i højre kørebane til højre. Der kan gives bøder for ikke at holde tilstrækkelig afstand under kørsel. Afstanden bør være halvdelen af kilometerfarten, så hvis du kører 100 km/t skal du holde 50 meters afstand.

I nogle byer er kun biler med et miljømærke tilladt. Tjek på forhånd om det er nødvendigt i den by, du ønsker at besøge, og køb mærket på forhånd eller parker uden for byen. For bilister under 21, eller bilister der kun har haft kørekort i to år, er promillegrænsen 0.

    

Billeje på ferien

Flyver du til destinationen, og lejer bil, er det stadig en god idé at kende de lokale regler på destination på forhånd. Spørg din udlejer om en oversigt, eller undersøg hos de lokale myndigheders hjemmesider.

Uanset hvor turen går til, ønsker Allianz en god og sikker rejse!

Allianz

Global leder indenfor forsikring og assistance

Selvrisiko-forsikring
ved billeje

Flere blog-indlæg

Mindre kendte steder på De Kanariske Øer

6 fantastiske steder at tage hen i Portugal

All Inclusive rejser,
for og imod



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.