Top 10 oplevelser fra kyst til kyst i USA

Amerikas forenede stater (US, USA, Amerika eller blot 'staterne') er et ekstraordinært og usædvanligt land. Fra menneskeskabte landskaber som Las Vegas’ neonlys til naturlige vidundere som Grand Canyon, er mulighederne for fantastiske oplevelser uendelige. Og når du har set nok seværdigheder, kan du fordybe dig i en bred vifte af forskellige fødevarer, musik, lokale befolkninger og regionale kulturer.

   

1. Byer at besøge

Chicago - eller 'The Windy City' ligger i hjertet af ’the Midwest’ og kan prale af en skyline fuld af skyskrabere og anden smuk arkitektur.

Las Vegas - eller 'Sin City' er en berømt festby i Nevada-ørkenen, samt hjemsted for verdensberømte kasinoer, shows og natteliv.

Los Angeles - Eller 'The City of Angels' er centrum for Amerikas verdensberømte film- og tv-industri, og har derudover en utrolig naturlig skønhed spændende fra bjerge til strande.

New York City - Eller 'The Big Apple' er landets største by og hjemsted for mange ikoniske steder som f.eks Frihedsgudinden og Empire State Building.

San Francisco - eller 'Fog City' er hjemsted for Golden Gate Bridge og Alcatraz. Den er omgivet af Stillehavet og San Francisco Bay.

Washington D.C. - Er den nationale hovedstad og hjemby for mange museer, monumenter, Det Hvide Hus Og Capitol Hill.

   

2. Naturlige underværker

I USA er alt stort – store portioner, store biler og store naturlige vidundere. Niagara Falls strækker sig over grænsen mellem Canada og New York med det største vandfald på 51m. Redwood National Forest i Californien er hjemsted for det højeste levende træ på over 115m (du kan også møde den Kaliforniske søløve, hvidhovedet havørn eller elge i skoven). Grand Canyon med klipper på 1800m, længde over 446km og 29km bredde tiltrækker mere end 4 millioner besøgende om året.

   

3. Store søer

‘The Great Lakes’ er fem sammenbundne søer: Superior, Ontario, Michigan, Erie og Huron. Hver sø er imponerende nok alene, men sammenlagt er disse søer det største ferskvandsområde i verden. Lake Superior er den største på 82,100km2. Ikke overraskende, er det et godt sted at vandre, cykle, fiske og sejle i kano.

   

4. Se Super Bowl som en lokal

Det nationale fodboldmesterskab i USA er så stort, at nogle mener 'Superbowl Sunday' bør være en helligdag. ’The Grand Final’ (normalt i februar) skaber en følelse af festival i hele Amerika. Det er årets mest sete sportsbegivenhed med supermarkeder, barer, restauranter og butikker, der alle er værter for særlige arrangementer.

    

5. Magiske Disney

Disneys tidløse tegneseriefigurer og film er favoritter for folk i alle aldre. Disneyland Resort i Anaheim, Californien, er fyldt med tidløse attraktioner, underholdning i verdensklasse og alle de kendte karakterer. Walt Disney World Resort i Orlando, Florida, er vært for nogle af de største Disney-forlystelsesparker. Men hvis forlystelsesparker ikke rigtig er for dig, kan du også besøge de berømte steder, der inspirerede Disney-film. New Orleans er f.eks. scenen for ’Prinsessen og Frøen’, ligesom Route 66 stærkt har påvirket ’Cars’ filmene.

   

6. Kør rute 66

Beliggende fra Chicago til Los Angeles, er Route 66 uofficielt kaldt 'The Main Street of America'. Det var en af de første amerikanske motorveje. Den 3,940 km lange rute går gennem et væld af 'Americana', herunder vidstrakte majsmarker i Illinois, gyldent sand i Los Angeles og ’native american’ samfund i den sydvestlige ørken. Nu er ruten erstattet af det udbyggede ’Interstate Highway System’. Dog er Route 66 stadig et hit for turister og lokale, da den på glimrende vis illustrerer citatet: "It’s about the journey, not the destination ".

  

7. Honky-Tonk i Nashville

Country musikken blev født i USA i 1920'erne og er en væsentlig del af USAs sydlige kultur. Hvis du er fan eller bare nysgerrig, bør du besøge Nashville. 'Music City' er hjemsted for mange country kunstnere samt ’Grand Ole Opry’, et af de mest berømte musiksteder i USA. Country Music Museum og Johnny Cash Museet har imponerende samlinger af memorabilia. Og hvis country musikken bliver for meget, kan du altid søge tilflugt i kopien af Athens Pantheon – i fuld størrelse.

   

8. En nation af madelskere

Hvert år, den første fredag i juni, fejrer USA ’National Donut Day’! Det startede som en fundraiser for Frelsens Hær under første verdenskrig, men er nu en officiel ferie, hvor mange butikker giver gratis donuts.

Det er også nemt at finde andre amerikanske mad ikoner som ’barbecue ribs’ i Texas, bagels på Manhattan, ’chili dogs’ i Washington D.C. og ’Key Lime Pie’ i Florida - der er lokale specialiteter overalt. Og hvis du er ekstremt sulten, prøv verdens største pizza hos ’Big Mama’s og Papa's Pizza’ i Los Angeles, hvor der med servering af op til 100 personer, skal bestilles på forhånd.

   

9. Winter Wonderland

Hver jul fyldes vores tv-skærme med snefyldte amerikanske julefilm, som ’Home Alone’, ’Elf’ og ’The Grinch’. Især New York City er en magisk hvid juleoplevelse - Skøjteløb på Rockefeller Plaza mens du beundrer det glitrende juletræ, eller en romantisk tur med hestevogn i Central Park med et tæppe over dit skød. Aspen i Colarado er også en magisk juleoplevelse med julelys over snedækkede træer og masser af underholdning, aktiviteter og skiløjper i nærheden.

   

10. Dyr i USA

Nordamerika har mange dyr, som du ikke finder uden for en zoologisk have i Danmark. Sorte bjørne er næsten overalt, og stjæler ofte mad fra campingpladser i nationalparkerne. Grizzly bjørne er sjældnere, men kan findes i Yellowstone og i Alaska. Den amerikanske bæver er kendt for at bygge trædæmninger på tværs af floder og findes lejlighedsvis i park søer i storbyerne. Vaskebjørnen findes ofte i byområder, hvor den spiser af skraldespande og kæledyrenes foderskåle. Næsten alle vådområder er hjem for ørne og på Amerikas nordlige sletter findes elge og bison.

På rejser til USA er det yderst vigtig at tjekke at du er dækket ved sygdom og ulykke. Du kan læse mere om rejseforsikring her.

Allianz

Global leder indenfor forsikring og assistance

Rejse-forsikring

Få et tilbud online!

Flere blog-indlæg

Top 10 oplevelser i USA

Tips til cykelferien:
Bliv godt forberedt

Færdselsregler i udlandet: Sådan kører du korrekt



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.