8 tips til det perfekte road trip på tværs af USA

USA er for mange danskere det her kæmpe store land, hvor alt bare er meget større end herhjemme. Det fascinerer os. Vi er vant til, at vi kan rejse Danmark tyndt i løbet af et øjeblik. Der er ikke rigtig nogen afstand til noget sammenlignet med USA. Derfor er en biltur, det såkaldte road trip, et must på rejsen til USA. Her får du 8 tips til det perfekte road trip på tværs af USA.

Road trip - frihed og uafhængighed på rejsen
Bilturen er en integreret del af amerikansk kultur, og hver sommer tager mange mennesker af sted med store forventninger. Mange vælger at starte på den berømte Route 66 i en typisk amerikansk bil, gerne i godt selskab og med masser af musik strømmende ud af højtaleren. Det lyder som en rigtig god start på et ægte amerikansk eventyr – og vellykket ferie! Og det skulle det også helst blive, hvis du er godt forberedt.

1. Lav en realistisk plan for rute og midlertidige stop
Fastlæg din rute på forhånd efter de seværdigheder du ønsker at se og vurdér, hvor mange kilometer du vil køre, og hvor længe du vil være bag rattet hver dag. Afsæt 4-5 uger til et kyst til kyst road trip. Har du begrænset tid, så begræns dig og udforsk en region frem for hele landet. Mange roadtrippers sværger til relativ få kilometer om dagen fx 200-300 km afbrudt af et par dages hvile. Det lyder måske ikke af så meget, men der skal også være tid til at se noget. Mange foretrækker et længere stop halvvejs på turen eller at køre to eller tre dage i træk og så komme ovenpå i løbet af flere dage på en midlertidig destination. Overvurdér ikke dig selv, hast og stress hører ikke til et rigtigt road trip, hvor rejsen er ligeså meget en del af ferien som destinationen.

Allianz

Global leder indenfor forsikring og assistance

selvrisiko-forsikring

Tryg billeje

2. Bestil den rigtige bil til den rigtige pris
Du kan leje mange forskellige biler, når du skal en biltur på tværs af USA, eller hvad planen nu er. En smuk rød Mustang er måske fristende, men den koster også mere at leje og passer måske ikke til dine behov. Hvis du skal tage højde for et begrænset budget, er det en rigtig god idé, at du på forhånd booker en bil, som passer til dit budget, så du ikke lader dig friste af en bil, du reelt ikke har råd til eller bliver overrasket over prisen for at leje en bil. Lav eventuelt en ønskeliste med must have og nice to have. Rejser I flere sammen, så afstem jeres forventninger med hinanden.

3. Vælg hvem eller hvor mange der skal køre
Kører du ikke alene, er det værd at overveje, hvem der skal køre bilen, og om vedkommende skal køre hele strækningen. Skal I køre mange kilometer, kan det ofte være en fordel at dele kørslen. Er en af jer ældre end 25 år, skal du som regel betale normal pris for udlejningsbilen. Hvis den, der skal køre, er yngre end 25 år, skal I regne med at betale i gennemsnit $27 ekstra per person per dag.

4. Betal dit brændstof på forhånd
Vidste du, at det mange steder i USA er normalt at betale for benzinen på forhånd på tankstationerne? Hvis du så fylder op for færre penge, får du forskellen tilbage igen. Det kan være rart og praktisk at have betalt for så meget som muligt på forhånd, så benyt dig af denne mulighed.

5. Hent først lejebilen dagen efter ankomst
Når du ankommer til USA, er der ingen grund til at starte dit roadtrip samme dag. Du er måske ivrig efter at komme af sted, men vent med at hente lejebilen til næste dag. Du har uden tvivl haft en trættende rejse og jetlaggen lurer rundt om hjørnet. Det kan nemt blive for meget straks at begynde med at køre i en ukendt bil i en fremmed by (land). Book en overnatning, slap af, gå tidligt i seng og start udhvilet næste dag.

6. En road trip klassiker: Highway 101
Ønsker du at beundre den smukke Californiske kystlinje i al sin herlighed? Så er et road trip på Highway 101 et must på din tur i USA. For at få den bedste udsigt over havet skal du køre fra San Francisco til Los Angeles. Afstandene i USA er enorme, så det er nemt at blive overrasket over, hvor langt der er mellem de forskellige seværdigheder. Jo mere detaljeret din rute er, inden du rejser (tip 1), jo bedre er du stillet i forhold til at nå alt dét, du drømmer om. Der findes mange spændende rejseruter med vejledende antal rejsedage, som du kan hente inspiration fra.

7. Roadtrip mellem Californien og New York
En rejse mellem USA’s vest- og østkyst er en "oldie but goodie" på roadtrip-listen. Et godt tip er at starte din rejse i Californien. Det betyder nemlig noget økonomisk, at du kører fra Californien til New York og ikke fra New York til Californien. Hvis du starter din rejse i Californien, vil du i gennemsnit få en 1000$ billigere rejse i sparet billeje m.m.

8. Lav en road trip playliste
Et road trip kræver lidt underholdning ud over mad, by, trafik og fantastiske landskaber. På en meget lang biltur kan det være eminent godt at have god musik med, musik efter eget valg, når dét i radioen ikke lige er så godt. Lav derfor inden afrejse en road trip playliste. Til (mindre) passagerer på bagsædet kan nogle gode film også være kærkomment.

God rejse, og husk at have en rejseforsikring i baglommen, når du udforsker USA!

Flere blog-indlæg

Rejsetips: Thailand med børn

Forår i Spanien - nyd solens varme stråler

Jetlag:
5 gode råd og tips



Populære forsikringer

______________________________________________

Hvordan kan vi hjælpe?

Millioner af mennesker sætter deres lid til os! Med 1 sagsbehandling hvert 2. sekund er Allianz Global Assistance førende i verden inden for rejseforsikring og -assistance. Med et bredt udvalg af dækning for enkeltpersoner, par og familier med dækningsmulighederne Backpacker, Vintersport, Enkeltrejse eller Årsrejseforsikring er du dækket 24/7 med vores globale netværk.

FØLG OS OVER HELE VERDEN

Allianz Global Assistance - Worldpay-logo

Allianz Global Assistance rejseforsikring er tegnet af AWP P&C S.A. - Dutch Branch, opererer som Allianz Global Assistance Europe med kontorer på Poeldijkstraat 4, 1059 VM Amsterdam, Nederlandene. Registreret ved de hollandske myndigheder for de finansielle markeder (AFM) nr. 12000535, selskabsnr. 33094603.

AWP P&C S.A. er autoriseret af Autorité de Contrôle Prudential i Frankrig og er reguleret af det danske Finanstilsyn i forbindelse med udførelsen af forretninger Danmark.